Skal den bærbare computer med i skoleundervisningen?
Jeg mener, at alle gymnasieelever i Danmark bør få udleveret bærbare computere på skolerne. Dette vil blandt andet være med til at spare en masse papir, som eleverne til daglig forbruger og smider væk i form af eksempelvis kladdepapir. På den måde skånes vores natur.
Men bærbare computere, som et aktivt redskab i gymnasieelevernes hverdag, vil ikke kun skåne naturen, men efter min mening også få undervisningsniveauet op på et højere plan.
Ved hjælp af netop elektroniske medier, vil eleverne og lærerne altid være up to date med hensyn til de nyeste skolebøger og undervisningsmaterialer. Skolerne behøver i dette scenario derfor ikke at købe flere hundrede trykte bog eksemplarer, som forældes hurtigt, men i stedet kan de nøjes med at købe licenser til bøger, som eleverne får uddelt i elektronisk form. Dette vil ikke kun gavne skolens økonomi, da den nu ikke behøver af indkøbe de mange bøger, men vil også hjælpe eleverne. De vil aldrig miste deres bøger, bøgerne vil ikke blive krøllede og slidt, og det vil også være nemmere at lave notater og understregninger direkte på skærmen, hvilket ikke lader sig gøre i de trykte – og kun af skolen lånte – bøger. Årlige afleveringer og optællinger af bøger ville forsvinde, og derved frigives mere tid til undervisning.
Ligeledes lærerne vil med indførelsen af bærbare computere kunne spare tid og kræfter, da alle notater fra tavlen ville kunne overføres direkte ind på elevernes computere.
Men det er ikke kun ovennævnte, der vil bidrage til at spare tid op til undervisningen. Lærerne vil også kunne teste eleverne oftere og få svar med det samme. Der vil også være mulighed for, at lærerne kan kontrollere elevernes arbejde ved hjælp af deres egen computer, og på den måde følge med i elevernes engagement i timerne.
Den samme tidsbesparelse gælder lærernes forarbejde af lektierne. I dag skal lærerne møde tidligere for at fotokopiere dagens materialer til hele klassen, og hvis dette ikke nås, bruges noget af timen- og derved undervisningstiden- til dette. Men ved at
indføre den bærbare computer i den gymnasiale undervisning og hverdag, vil der være mulighed for at overføre det hele direkte til elevernes egne computere, og på den måde frigive en del kostbar tid til undervisningen.
Afslutningsvis er der sikkert nogle læsere der tænker: ”Det må skade de unge, at sidde så længe foran skærmen”. Og til dette kan jeg kun svare, at hverken jeg eller andre med 100 pct. sikkerhed kan be- eller afkræfte denne påstand. Men en ting ved jeg, og det er at vores verden udvikler sig, og om eleverne sidder 10 eller 15 timer dagligt foran computeren, i mine øjne, ingen forskel har.
Men for kort at vende tilbage til hovedemnet, så vil indførelsen af den bærbare computer i gymnasiets undervisning og hverdag ikke kun hjælpe eleverne i den tid de går i skole, det vil også være en fremtidssikring for landet. For vi ved alle, at man uden kendskab til IT-verdenen ikke kommer langt i vores tid, idet næsten alt nu foregår elektronisk, såsom eksempelvis lønsedler og post.
Så hvorfor ikke fremtidssikre eleverne, skåne naturen og øge undervisnings niveauet ved at investere i den bærbare computer i den gymnasiale hverdag.
Patrick Jan Barkowski



BlogEksperten.dk
Facebook
Linkedin
MagentoXperten.dk
Twitter
Youtube
Jeg tror stadig der er mange som foretrækker at bruge papir. Personligt går jeg selv i gymnasium, og der er nogen som er rigtig gode til at bruge bærbar, mens at måske 50-60 % surfer i stedet
Det at skolerne også skulle uddele en bærbar, til hver elev tror jeg slet ikke at der er råd til
Der bliver jo sparet i forvejen.
Derudover skal det siges at folk læse hurtigere og med højere forståelse, hvis det er på papir
Faktisk helt op til 80 %!
Hei Patrick
Jeg kan sagtens følge din tankegang… Men nu ved jeg at et gymnasium i Horsens der har haft dårlige erfaringer med at “give” elever bærbarer. Jeg mener derfor ikke at det skal være skolens ansvar, samtidig ville jeg også selv være træt af ikke at have indflydelse på hvilken bærbar jeg skulle bruge i skolen.
Jeg ved samtidig fra den handelsskole jeg selv gik på i Horsens at stort set alle har bærbarer, og man kunne sagtens fører stort set alt det igennem du snakker om uden at skolen skal tilbyde computere, og jeg er overbevist om at det stille og roligt vil blive implementeret rundt om i landet.
Og hvilken 16 årig har ikke en bærbar idag? Man kan jo få en netbook til omkring 1000 kr idag.
Ellers godt indlæg!
- MKK
Hej Patrick
Rigtig godt indlæg. Nu går jeg selv på skolebænken her i Usa, og her er rigtig meget af undervisningen blevet overført til computeren, 80% af tests, Dertil får vi tilsendt alle noter osv.
Dog giver skolen ikke en computer ud til eleverne, hvilket jeg mener er godt da jeg mener at computerne vil blive mishandlet for meget af eleverne hvis de er udleveret af skolen, end hvis det er elevens egen.
Dertil tror jeg på ingen måde det vil gavne miljøet hvis så mange elever skal bruge pc i alt undervisningen, da computere jo kræver strøm, hvilket sikkert er dårligere for miljøet end papir.
Men rigtig godt indlæg
Hej Patrick – jeg synes du har nogle gode pointer, de virker dog ikke 100 % gennemtænkte.
Fx at erstatte pc med papir gavner ikke nødvendigvis miljøet. En bærbar bruger jo strøm, og har derudover også været igennem en produktion der har skadet miljøet pga transport, osv.
Angående at spare en masse tid på noteskrivning, fotokopiering osv. så skal du også huske at se på hvad bærbaren gør.
En ting er at mindre disciplinerede elever vil side og spille/surfe. Deruover tager det også tid at hente materiale fra et fildrev/undervisningssystem. Det tager oplæring at bruge skolens undervisningssytemer.
At tage noter også en del af læringsprocessen og det giver derfor ikke megen mening at fjerne den del.
Jeg har selv gået på HTX hvor de i stor grad forsøgte at gøre mange ting via IT. Nogle ting fungerede fint mens andre ikke gjorde, hvis der nu fx er uploadet en tekst der skal læses, hvad så med personen hvis trådløs ikke lige virker, enten skal han forbi IT-afdelingen, finde et netværkskabel hvis der er det i lokalet, eller få filen via usb stick. IT-udstyr kører IKKE problemfrit.
Jeg er for at gøre undervisningen mere IT-baseret, men man gør også se rationelt på de udfordringer som det bringer med sig.
Derudover så synes jeg slet ikke at skoler skal udlevere bærbar til eleverne, dem må de i stedet selv købe. Ellers så er alle de penge man sparede ved bogkøb og den sparede tid ved administration af bøger osv, spildt på administration af de bærbare, indkøb af dem og support.
Man får jo SU i Danmark, og en netbook koster ikke alverden.
For mit eget vedkommende ville pc være fantastisk for mig da jeg skriver usandsyglig grimt i hånden så det ville være fantastisk hvis alt var digitalt for mig. Dog er det rigtigt at det ofte bliver misbrugt da mange bruger den til spil, surf eller lignende. Selvfølgelig er dette træls men er det ikke elevens eget ansvar? jeg er sådan set lidt ligeglad om de andre ikke laver deres arbejde? folk må altså have lidt selvdisciplin og tage ansvar
Ellers rigtig godt indlæg Patrick
Hej.. jeg har snart en hjemmeside…….lol
Jeg tænker, at nu kan vi bruge en del tid på at diskutere om, hvis og hvordan.. og alt i mens vi sidder og diskuterer for og imod er der nogen der andre steder i verden bare bliver mere og mere foran. Jeg synes både folkeskole og gymnasium bør acceptere computere til alle.
Jeg synes dette, fordi det længe har været nutid og fremtid, og jeg kan have lidt svært ved at forstå, at vi stadig diskuterer OM .. Jeg synes også der skal være ubegrænset frihed til at bruge den bærbare.. i virkeligheden synes jeg hele folkeskolen skulle skrotte sit nuværende klasse – skema system og blive et tilbudssystem .. det ville skabe et højere fagligt niveau fordi alle kunne arbejde med høj grad af motivation.
Så godt det er muligt at komme med en kommentar.. Birthe