Kan alle og enhver blive iværksætter? Thumbnail

Kan alle og enhver blive iværksætter?

Ja! Alle mennesker har muligheden for at blive iværksætter uanset alder og erhvervserfaring, da det er en branche som er gigantisk og har millioner af muligheder.  Spørgsmålet er så bare, hvor god en iværksætter kan du være og hvor meget succes har du potentiale til at skabe? Disse spørgsmål vil blive svaret løbende i din iværksætterkarriere, så det skal du ikke tage dig af. Du skal bare komme i gang!

Teenager iværksættere

Jeg er selv 17 år, og kender en del som begiver sig ud som iværksættere.  Problemet er bare, at de fleste af disse iværksættere ikke har ambition nok til at fortsætte hvad end de laver. Det kan bl.a. skyldes at deres kunder og klienter ikke tager dem(os) seriøst. For hvem gider, at tage råd fra en IT-konsulent, som er på alder med sin egen søn? Det er jo absurd. Min løsning var, at skrive en super formel tekst til min webside med et super seriøst webdesign. På den måde var der ingen, som vidste at jeg var 15 år. Tja… nogle gange må man forvrænge sandheden for at opnå nogle ting. Sådan er livet jo. Nå, men en størstedel af de (tidligere)iværksættere jeg kender på min egen alder, bliver iværksættere fordi de rent ud sagt ikke gider skolen mere og håber på at tjene millioner på en enkelt idé. Den indstilling må man aldrig nogensinde have!

Dengang jeg var 15 år og skulle til at rådgive folk om hvordan man holdte sin computer ren for virus og malwares, troede jeg pengene lige pludseligt bare ville strømme ind i bankkontoen – hold kæft hvor var jeg dog naiv mand! Men jeg fandt ud af, som årene gik, at iværksætteri ikke blot er en måde man kan tjene penge på, men en livsstil. Dertil kræver det også utroligt meget viden, vilje og tid. Jeg begyndte derfor stille og roligt, at leve et liv som en iværksætter. Jeg læste erhvervsbladet rimeligt ofte, for at kunne følge med i hvad der sker i indland og udland, jeg læste programmeringsbøger for at skabe en værdifuld viden, jeg deltog i iværksætterarrangementer og snakkede med mange forskellige mennesker for at skabe mig et netværk. Altså var jeg hele tiden iværksætter minded og det er jeg stadigvæk i dag.

Projekter

Som iværksætter er det vigtigt, at man ikke jonglerer med alt for mange bolde i luften, da det kan overbelaste ens hverdag. Som regel siger man, at et halvhjertet projekter aldrig fører til noget, men et helhjertet projekter derimod er vejen frem til succes. Så selvom man har gang i 3-4 forskellige projekter, som hvert har potentiale til at tjene kassen, betyder det ikke, at man reelt kan tjene de penge som der potentiale for. Ofte betyder det faktisk, at man ender med at have 0 kr. i indkomst, da man hele tiden bruger tid og energi på alle dine projekter, hvilket betyder at kvaliteten på projekterne falder. Det svarer lidt til, at lave 4 bryllupslagkager på en enkel dag, bare for at tjene flere penge. Laver man en enkel lagkage, kan den blive perfekt og have et fantastisk finish, men laver man 4 lagkager blive de sjusket og grimme.

Hvis man så alligevel beslutter sig for at lave 3-4 projekter, og satser på at de på langsigt bliver færdige, så kan man ligeså godt droppe alting og begynde med at få et fast job. Det farlige ved langsigtet projekter er, at man pludseligt kan miste interessen og ambitionen, da processen er alt for langsom, så derfor vil jeg anbefale at man tager et enkelt projekt, og arbejde røven ud af bukserne for at få det oppe og køre. Det er i hvert fald det jeg har gjort.

Min bror havde selv gang i 3 projekter for omkring 2 år siden. Hver gang jeg spurgte ham hvordan det gik med hans projekter sagde han, ”Tag det roligt Jimmy, det er langsigtet projekter, så jeg tager det bare stille og roligt”. Er det bare mig eller kan I også se en fejl i den her sætning?

The end

Nå det var vidst det.. Jeg orker faktisk ikke at skrive mere lige nu men jeg kommer forhåbentligt med et nyt indlæg her på kristoffer-hjerrild engang.

Er du interesseret i at høre det jeg laver eller bare vil have noget rådgivning, kan du skrive til min mail info@wingtongroup.com. Og selvfølgelig er det gratis. ;)

I må ha’ en fantastisk god mandag!

Bedste hilsner

Jimmy Wington Le

VN:F [1.9.11_1134]
Rating: 6.0/10 (3 votes cast)
VN:F [1.9.11_1134]
Rating: 0 (from 0 votes)
Kan alle og enhver blive iværksætter?, 6.0 out of 10 based on 3 ratings
Udgivet af
Kristoffer Hjerrild

Om forfatter

har skrevet 428 indlæg på Kristoffer Hjerrild.

Jeg arbejder til dagligt med MagentoXperten.dk, hvor jeg laver professionelle Magento Shops. Derudover arbejder jeg med Selvbruner-Shop.dk som sælger selvbruner produkter.

Besøg forfatters hjemmeside   ·   Se flere artikler af

Kommentare

9 Kommentarer til "Kan alle og enhver blive iværksætter?"

  • morten siger:

    Hader at være ham, der lyder som den negative, men der er flere ting, hvor du i 9 ud af 10 tilfælde tager fejl…
    Dette skyldes formegentlig din alder eller erhverserfaring, men det er altså farligt, at “rådgive” andre, hvis ens råd er mere skadelige end hjælpende!

    “Problemet er bare, at de fleste af disse iværksættere ikke har ambition nok til at fortsætte hvad end de laver.”
    Hvordan kan du dømme andres ambitioner? Nogle har en ambition om, at få en butik og hygge sig med den, mens andre vil have en kæde med helst 2 million butikker. Nogle vil bare kunne leve af deres firma, mens andre genre vil have 1000 ansatte.
    Så hvordan kan du sige, at folk mangler ambitioner, og diffinere andre personers ambitioner?

    “For hvem gider, at tage råd fra en IT-konsulent, som er på alder med sin egen søn? Det er jo absurd.”
    Det er der faktisk mange, som rigtig gerne vil, men det kræver bare, at en på 15 år, har en viden, som er noget ud over det sædvanlige. Dvs det er ik noget alle og enhver bare kan, og det er nærmere et fåtal, som reelt i den alder, de krævende opgaver i en virksomhed.
    Men det hænger nok nærmere sammen med, at en 15 årig bruger alderen som undskyldning, hvis noget går galt, og reelt ik kan stå til ansvar. Så derfor er der en mening med, hvorfor en 15 årig ik er IT direktør eller IT anssvarlig i et selskab/firma.

    “Dertil kræver det også utroligt meget viden, vilje og tid.”
    Der modsiger du så lige præcist dig selv i situationen, angående hvorfor folk ik uhæmmet søger råd hos en 15 årig… Lidt dumt!

    “Jeg begyndte derfor stille og roligt, at leve et liv som en iværksætter.”
    Er det et specielt liv, hvor man gør meget anderledes end, hvis man var ansat i en stilling et sted?

    “Som iværksætter er det vigtigt, at man ikke jonglerer med alt for mange bolde i luften, da det kan overbelaste ens hverdag.”
    Hvordan kan du vurdere det igen? Det er vel en individuel sag… Claus Riskær, Martin Thorborg, Asger Aamund mm er meget kendte eksempler på det modsatte… Så dumt at konkludere noget, når det hele afhænger af personen.

    “Så selvom man har gang i 3-4 forskellige projekter, som hvert har potentiale til at tjene kassen, betyder det ikke, at man reelt kan tjene de penge som der potentiale for. Ofte betyder det faktisk, at man ender med at have 0 kr. i indkomst, da man hele tiden bruger tid og energi på alle dine projekter, hvilket betyder at kvaliteten på projekterne falder.”
    Rigtig uheldigt afsnit… Prøv at læs det… :S

    Du skal passe på med at konkludere en masse på vegne af andre mennesker, når tingene er meget individuelle. For det ser bare forkert ud, og hvis du direkte rådgiver andre, så kan det få fatale konserkvenser, hvis de ik får anden rådgivning end din…

    VA:F [1.9.11_1134]
    Rating: 5.0/5 (2 votes cast)
    VA:F [1.9.11_1134]
    Rating: +1 (from 1 vote)
  • Jimmy Wington Le siger:

    Hej Morten!

    Det jeg konkludere er noget jeg ved fra mine egne erfaringer og fra de iværksættere jeg kender. Selvfølgelig kan jeg ikke tale for alle og enhver iværksætter i hele verden.

    Med hensyn til det med at jonglere med for mange projekter, så er det mit råd til andre iværksættere. Jeg kender selv en del iværksættere som ikke kan færdiggøre deres projekter fordi der simpelthen er alt for mange.

    Det jeg mener med “det uheldige afsnit” er, at det er den værste konsekvens man kan blive udsat for, hvis der er for mange projekter kørende.

    Ja, jeg mener det er anderledes at “leve” som iværksætter, da det kræver at man gider at sætte sig ind iværksætteri i Danmark. Jeg synes den kritik er lidt dum, da der er en klar forskel på et iværksætter orienteret liv og et normal lønmodtager liv. Typisk deltager man til iværksættermesser, iværksætterworkshops og iværksætterforum (som Amino).

    Og lige til sidst. Grunden til jeg kan konkludere at folk ikke foretrækker konsulent hjælp fra en på alder med sin egen søn/datter, er fordi jeg har lavet en undersøgelse i sammenhæng med gymnasiet.

    Bedste hilsner

    PS. Dette indlæg er primært skrevet for nybagte iværksættere. Du har nok 5-10 års erfaring, og har måske derfor nogle andre holdninger. Men kontakt mig endelig så kan vi snakke videre der. Det glæder mig altid at snakke om iværksætteri.

    VA:F [1.9.11_1134]
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
    VA:F [1.9.11_1134]
    Rating: 0 (from 0 votes)
  • Nu synes jeg jo Morten er en smule hård men jeg er sådan set delvist enig med ham.

    Jeg roder rundt med flere projekter og som du siger kan det godt have indflydelse på kvaliteten men som udgangspunkt ser jeg ikke noget problem i det hvis blot man behersker sig og organisere det ordenligt.

    Som Morten også siger skal du passe på med at udtale dig om “alle” hvis du er usikker på om statistikkerne er helt korrekte.

    Ellers fornuftigt indlæg :)

    VN:F [1.9.11_1134]
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
    VN:F [1.9.11_1134]
    Rating: 0 (from 0 votes)
  • Jimmy Wington Le siger:

    Tak tak. Men som sagt så tager jeg udgangspunkt i dem jeg kender, mig selv og nye iværksættere på min egen alder. :D

    VA:F [1.9.11_1134]
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
    VA:F [1.9.11_1134]
    Rating: 0 (from 0 votes)
  • Henrik Josephsen siger:

    Jeg vil endnu en gang stille spørgsmål ved anvendelsen af ordet “iværksætter” (og endnu mere ved “iværksætteri). I min forståelse er en iværksætter en person der lykkes med at starte en levedygtig og voksende virksomhed (et firma) – dvs en virksomhed der får flere og flere medarbejdere. Når det lykkes har man iværsat noget.
    At have et lille enmandsfirma har aldrig været “iværksætteri”. Et sådant har hver eneste landmand, praktiserende læge/tandlæge, advokat, håndværksmester, butiksejer osv. Man bliver heller ikke iværksætter blot fordi man (også) opretter en hjemmeside, hvor man enten reklamerer for sine ydelser eller sælger et eller andet.
    En iværksætter skal have viljen og evnen til at skabe en vækst-virksomhed med f.eks. et nyt produkt eller i et nyt marked eller med udnyttelse af et nyt koncept. Typisk vil en iværksætter satse stort fra starten, få overbevist långivere om, at man har en lønsom idé og så gå i gang med at banke produktionen op.
    Jeg ved selvfølgelig godt, at der er en del eksempler på iværksættere (virksomheder), der ikke vidste, at de var iværksættere, da de gik igang. De opdagede det først, da de var blevet en succes. Eksempler er Facebook (Zuckerberg) og Google (har glemt navnene på stifterne) – Bill Gates derimod er et eksempel på en der satsede på at blive “stor” allerede da han gik i college.
    Iværksætteri som beskæftigelse er i mine øren et synonym for konstant fejlen – det blev IKKE nogen levedygtig og voksende virksomhed.
    At gå til iværksættermesser, -workshops eller -fora er selvfølgelig en god idé for at lære hvordan man undgår de mange faldgrupper ved starten af en ny virksomhed, men det er vel ikke et mål i sig selv.
    Misforstå mig nu ikke. Jeg finder det yderst imponerende at 15, 17 eller 64årige giver sig i kast med at starte en virksomhed. det er ikke mange, der har det initiativ og det mod der skal til for at fokusere så massivt på opgaven, at der ikke er plads til et fast job med fast indtægt – som sikkerhedsnet. Men jeg ville gerne se den enkelte potentielle iværksætters målsætning afspejlet bedre i denne blog.

    VA:F [1.9.11_1134]
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
    VA:F [1.9.11_1134]
    Rating: 0 (from 0 votes)
  • Jimmy Wington Le siger:

    En iværksætter er en som sætter noget iværk. Det er sådan jeg ser det. Den politiske retskrivnings- og betydningsordbog siger: “person som starter fx. virksomhed”. Der står intet om hvor succesrig man skal være. Det du beskriver øverst er definitionen på succesfulde iværksættere :-D Og prøv nu være lidt mere positiv! :-)

    VA:F [1.9.11_1134]
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
    VA:F [1.9.11_1134]
    Rating: 0 (from 0 votes)
  • morten siger:

    Jeg ved godt, at mit indlæg høre til i den knap så søde ende, men det var nu ment konstruktivt. Dvs det skulle bruges til, at ændre skrive måden mm fremover.
    Hvis du vil skrive det, som dine egne erfaringer, så er det altså vigtigt, at det fremgår mange steder. For ellers virker det nemlig som råd, især når du bruger ord som råd, god ide osv.

    Men mon ik du har lært noget, og ved næste indlæg forbedre dig, så har vi alle fået noget ud af det :)

    VA:F [1.9.11_1134]
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
    VA:F [1.9.11_1134]
    Rating: 0 (from 0 votes)
  • Jimmy Wington Le siger:

    Jo selvfølgelig har jeg lært noget af jeres kommentarer. Jeg skal nok være omhyggelig næste gang jeg skriver et indlæg herinde. :)

    VA:F [1.9.11_1134]
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
    VA:F [1.9.11_1134]
    Rating: 0 (from 0 votes)
  • Handy-PC siger:

    Jeg håber du også var omhyggelig da du skrev dette indlæg, da du ellers strider lidt imod det du netop pointere i indlægget ang. at have fokus på en opgave af gangen ;P

    VA:F [1.9.11_1134]
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
    VA:F [1.9.11_1134]
    Rating: 0 (from 0 votes)

Skriv kommentar HER!