Hvorfor iværksættermesser i fremtiden bør være internationale Thumbnail

Hvorfor iværksættermesser i fremtiden bør være internationale

I Danmark er der utrolig mange iværksættermesser, og det vidner om et land og en kultur, der har forstået, at hvad man planter – det gror. Messer, rådgivning, vækstvilkår og vækstpakker er direkte rettet imod iværksættere, der vil skabe et fundament at bygge videre på – måske endda et fundament, der kan bære en international scene og et internationalt brand. Vi kan vel være taknemmelige for, at muligheden er til stede for at få hjælp til alle de tanker, iværksættere har, når de skaber.

Men er tilbuddene brede nok? Sætter de perspektivet realistisk?

I den seneste tid har der ellers været lidt debat om, at danske iværksættere ikke tænker stort nok, og dette kunne man passende koble med den manglende eksistens af større og bredere perspektiver rettet direkte mod iværksætterne.

Derfor skiller den kommende iværksættermesse: Startupvejle.dk sig markant ud ved at have gjort det muligt at koble sig til det tyske marked, der jo er vores allerstørste eksportmarked. Startupvejle.dk går dermed nye veje, som jeg håber rigtig mange andre iværksættermesser og iværksætterinitiativer i det hele taget vil følge op på. Det er nemlig uhyre vigtigt, at det ikke kun er i Danmark, vi sår og høster, for hvis vi skal skabe noget større, så er det danske marked ikke nødvendigvis nok.

Det er mere end essentielt, at vi virkelig begynder at tænke i nye handelssprog, internationale vinkler og større perspektiv.

Når Startupvejle.dk slår dørene op til et program, der selvfølgelig foregår på engelsk og netop har fokus på at finde partnere på den anden side af grænsen, er det et tegn på, at udviklingen måske er i gang.

Anyway, så glæder jeg mig til at program, hvor der er både erfaringer, gode råd og baggrund for alle os, der godt kunne tænke os at skabe nogle kontakter og muligheder internationalt – og så er Kasi Jesper og Robin Roy Hansen og Simon Mørch meget gode eksempler på, hvordan det hjælper at tænke internationalt.

Lykke Møller Kristensen
Journalist, forfatter og kommunikationsmedarbejder – adnotam.dk

Messen finder sted d. 13.-14. maj i DGI-huset Vejle. Se mere om messen her

VN:F [1.9.11_1134]
Rating: 10.0/10 (4 votes cast)
VN:F [1.9.11_1134]
Rating: +1 (from 1 vote)
Hvorfor iværksættermesser i fremtiden bør være internationale, 10.0 out of 10 based on 4 ratings
Udgivet af
Kristoffer Hjerrild

Om forfatter

har skrevet 428 indlæg på Kristoffer Hjerrild.

Jeg arbejder til dagligt med MagentoXperten.dk, hvor jeg laver professionelle Magento Shops. Derudover arbejder jeg med Selvbruner-Shop.dk som sælger selvbruner produkter.

Besøg forfatters hjemmeside   ·   Se flere artikler af

Kommentare

1 Kommentar til "Hvorfor iværksættermesser i fremtiden bør være internationale"

  • Kenneth Dambo siger:

    Det er et godt initiativ og jeg kan kun tilslutte mig vigtigheden i at få testet sit koncept i forskellige kulturer. Det kan let ske, at dit setup er en fiasko i Danmark, men en succes i Asien.

    VA:F [1.9.11_1134]
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
    VA:F [1.9.11_1134]
    Rating: 0 (from 0 votes)

Skriv kommentar HER!