Guide – Sådan skriver du et fedt gæsteindlæg
Jeg skriver rigtig mange gæsteindlæg og jeg tænkte det ville være passende at fortælle om, hvorfor man skal skrive gæsteindlæg på andre blogs og hvordan man gør det ordenligt.
Gæsteindlæg er både gode for forfatteren til indlægget, samt udgiveren af indlægget. Forfatteren vil for det meste få et link eller to til sin egen blog, og samtidig komme ud med et budskab til nogle helt nye besøgende, som interesserer sig for nogenlunde det samme som på forfatterens egen blog, hvilket måske vil medvirke til nogle nye faste læsere.
Udgiveren af indlægget vil ofte få én eller anden form for ekspertviden eller ny kant på tingene, hvilket giver lidt afveksling i forhold til den måde som udgiveren normalt skriver på.
Nu har jeg jo valgt at kalde dette en guide, så det skal I da også få, men egentlig er det mere et tip end en egentlig guide, og tippet er: Skriv indhold som du selv ville udgive på din egen blog.
Mange har tendens til at skrive et hurtigt indlæg, som ikke rigtigt har nogen værdi eller effekt på læseren. Det vil selvfølgelig give dig lidt god SEO, i form af linket, men grunden til jeg personligt skriver gæsteblogs til alverdens blog er også fordi, at jeg håber på at få nogle nye faste læsere på min egen blog. Dette vil være meget svært at få, hvis din gæsteblog er kedelig og uinteressant.
Jeg vil faktisk gå så vidt som at sige, at du skal skrive bedre blogindlæg, hvis det er beregnet til et gæsteindlæg, end når du skriver på din egen blog. På den måde er chancen også større for, at udgiveren af dit indlæg gider at “hyre” dig til at skrive et indlæg eller to senere hen, og dermed få endnu mere linkjuice og endnu større chance for nye faste læsere på din egen blog.
Dette indlæg er skrevet af Tobias Hyldeborg – “Synes godt om” ham på Facebook & følg ham på Twitter!



BlogEksperten.dk
Facebook
Linkedin
MagentoXperten.dk
Twitter
Youtube
Der er ingen tvivl om, at det er de organiske besøgende der er målgruppen. Hvis folk over-optimerer indeholder det også en fare for, at ens blogs bliver ulæselige for mennesker, men guf for søgerobotterne. Det sidste er ikke noget langvarigt resultat når først ikke folk gider læse ens artikler.
Det samme gælder kommentarer. De skulle også gerne bibringe en form for værdi – for skribenten. I den forbindelse er der kun at sige tak for endnu et godt indlæg her på bloggen.
Gode gæsteindlæg er guld værd for alle parter. Skribent får kredit og indehaver får godt indhold som kan give bedre trafik og debat.
Derudover kan det give et frisk pust med lidt udefra for indehaveren af bloggen.
“Skrive indhold som du selv ville udgive”
Det er lige nøjagtigt der filmen knækker for rigtig mange, de glemmer at tænke fremad på de besøgende og faste læsere det kan give hvis man gør arbejdet rigtigt.
Og i sidste ende kan det skade mere end den værdi man få i form af de nye links til ens hjemmeside.