Gæsteindlæg del 2 – Kan man være for ung til iværksætteri? Thumbnail

Gæsteindlæg del 2 – Kan man være for ung til iværksætteri?

Da jeg jo ikke havde de store erfaringer med iværksætteri inden FreeTrend.dk, skal det ikke være nogen hemmelighed, at jeg da personligt var spændt på, hvordan det ville gå. Jeg synes dog, at det gik rigtig godt – faktisk langt over mine egne forventninger. Og da jeg i slutningen af december 2009 valgte at sætte siden til salg, havde den over 2.300 brugere samt givet mig et ganske flot overskud. Det virker måske som en underlig handling, at jeg satte siden til salg så kort tid efter lanceringen. Men i mine øjne havde projektet hele vejen igennem været et forsøgsprojekt, hvor jeg skulle indsamle så meget erfaring som overhovedet muligt.

Derudover havde det også været mit mål at få skaffet lidt mere kapital via dette projekt, og det lykkedes i den grad. I starten af februar blev FreeTrend.dk solgt for hvad, der for mig var et utroligt hæderligt beløb.

FreeTrend.dk har givet mig alle muligheder for at komme videre med mit iværksætteri. Jeg har nu fået lidt mere kapital og erfaring samt et meget værdifuldt netværk, hvilket har hjulpet mig markant siden hen. Jeg har nu gang i flere andre projekter, som ventes at blive lanceret i den nære fremtid. Deriblandt et nyt stort projekt, som jeg laver sammen med netop Kristoffer, så det kommer I nok til at høre meget mere om senere hen på denne blog  :)

Det var min historie. Nu vil jeg mere fokuseret behandle emnet ung iværksætteri. Hvad mener jeg – kan man egentlig være for ung til iværksætteri?

NEJ, det mener jeg bestemt ikke, at man kan. Jeg mener overhovedet ikke, at alderen har nogen betydning for iværksætteri. Du kan være en lige god iværksætter uanset om du er 15, 45 eller 75 år gammel. Jeg mener derimod, at det har noget med modenhed og seriøsitet at gøre. Man skal være klar til at ligge en masse kræfter samt energi i sine projekter, og det er samtidig utrolig vigtigt, at man signalerer overfor sine samarbejdspartnere, at man er seriøs. Det gælder især for unge iværksættere, som ofte godt kan opleve, at andre er lidt mere skeptiske overfor dem. Det er ganske naturligt, men det er ikke et problem, som der ikke kan løses. Så er det jo så bare din opgave at overbevise verden om din seriøsitet!

Som med alt andet på denne jord, er det også alfa og omega, at man brænder 100 % for det. Dit projekt skal være det første, som du tænker på, når du står op og det sidste, som du tænker på, inden du går i seng. Dette gælder også selvom, at dit projekt måske ikke giver det store overskud det første lange stykke tid. Så man skal altså blive iværksætter, hvis man virkelig synes, at det er spændende, og ikke bare fordi det kunne være fedt at fortælle sine venner i byen, at man har sin egen virksomhed ;)

Som ung iværksætter må du også være indstillet på at gå glip af nogle af de ting, som andre unge laver. Det betyder selvfølgelig ikke, at man ikke kan have et nogenlunde almindeligt liv ved siden af iværksætteriet, fordi dette er selvfølgelig også vigtigt. Men du må være klar på, at du en gang i mellem kan være nødsaget til at droppe andre ting på grund af dit iværksætteri.

Man skal derudover være ambitiøs og sætte nogle fornuftige målsætninger, så der er noget at gå efter. Men omvendt må du også være ydmyg og ikke forvente, at millionerne bare vil tikke ind på din konto fra dag 1. Øvelse gør mester – og det er de færreste, som bliver millionærer på deres første projekt. Jeg vil anbefale dig at starte med nogle små projekter, hvor du prøver forskellige koncepter og idéer af. På den måde kan du stille og roligt gøre dig lidt erfaringer omkring det at tjene penge.

Til sidst vil jeg slutte af med et sidste tip. Det er mit indtryk, at mange unge bruger alt for mange kræfter på at spekulere på de begrænsninger deres alder sætter for deres iværksætteri. Tænk positivt og glem disse ulemper – fokuser i stedet på de fordele, som din alder giver dig. Som ung har man f.eks. ofte mere fritid end hvad, man vil have senere i livet, hvilket vil sige, at du har mere tid til at bygge din forretning op på fritidsbasis. Derudover har du som ung almindeligvis heller ikke de samme forpligtelser, som når du f.eks. står som 40-årig med både familie og hus. Det vil sige, at du ikke på samme måde er afhængig af en fast indkomst, og det giver dig mulighed for at lade din virksomhed vokse stødt uden hele at skulle fokusere på, hvad der kommer ud i den anden ende. Sådan kunne man blive ved, men min pointe er altså, at man skal se muligheder frem for begrænsninger.

Det var alt, hvad jeg havde at sige for i dag. Jeg håber, at det har hjulpet dig på vej mod dine iværksætterdrømme samt gjort dig klogere på, hvorfor DU skal være iværksætter. Som jeg tidligere har nævnt, så kan man aldrig være for ung til iværksætteri, så det gælder bare om at springe ud i det. Husk altid på at man kan, hvad man vil – og hvis du vil være en succesfuld iværksætter, så kan du blive det!

Dette indlæg er mit første blogindlæg, og jeg vil derfor meget gerne have noget feedback på det. Smid endelig en kommentar nederst, hvis du lyster. Det ville gøre mig super glad 

Jeg er forresten altid klar på en iværksættersnak, og du er altid velkommen til at tilføje mig på MSN: kerlon93@hotmail.com. Jeg kan ligeledes kontaktes via mail på denne adresse, og her hjælper jeg dig også hellere end gerne, hvis du skulle have behov for dette.

De bedste hilsner,
Alexander Langhede Andersen

VN:F [1.9.11_1134]
Rating: 10.0/10 (7 votes cast)
VN:F [1.9.11_1134]
Rating: +2 (from 2 votes)
Gæsteindlæg del 2 – Kan man være for ung til iværksætteri?, 10.0 out of 10 based on 7 ratings
Udgivet af
Kristoffer Hjerrild

Om forfatter

har skrevet 428 indlæg på Kristoffer Hjerrild.

Jeg arbejder til dagligt med MagentoXperten.dk, hvor jeg laver professionelle Magento Shops. Derudover arbejder jeg med Selvbruner-Shop.dk som sælger selvbruner produkter.

Besøg forfatters hjemmeside   ·   Se flere artikler af

Kommentare

16 Kommentarer til "Gæsteindlæg del 2 – Kan man være for ung til iværksætteri?"

  • Så kom anden del endelig online. Jeg glæder mig til at høre jeres meninger til denne!

    Jeg vil forresten lige indskyde, at jeg sommetider giver et par råd til andre iværksætter via Twitter. Hvis du har lyst, kan du følge mig her: http://twitter.com/langhede :)

    VA:F [1.9.11_1134]
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
    VA:F [1.9.11_1134]
    Rating: 0 (from 0 votes)
  • Thomas De Oliveira siger:

    Fantastisk god læsning, og rigtig godt skrevet! Jeg tager hatten af :D

    Jeg sidder og tænker på hvad du solgte FreeTrend.dk for?

    Mvh. Thomas

    VA:F [1.9.11_1134]
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
    VA:F [1.9.11_1134]
    Rating: 0 (from 0 votes)
  • hehe det er nok ikke sikkert Alexander vil fortælle det konkrete tal men mon ikke han har fået en god sjat :)

    Godt indlæg Alexander :)

    VA:F [1.9.11_1134]
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
    VA:F [1.9.11_1134]
    Rating: 0 (from 0 votes)
  • Tusind tak for kommentarerne! :)

    Angående salgsprisen for FreeTrend.dk vil jeg helst ikke offentliggøre den her, som Kristoffer også nævner. Men vi kan vel altid tage den over MSN, hvis det skulle være ;)

    VA:F [1.9.11_1134]
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
    VA:F [1.9.11_1134]
    Rating: 0 (from 0 votes)
  • Hej Langhede!

    Virkelig godt indlæg! Jeg giver dig ret i alle de ting du nævner om at være ung iværksætter.. Det er en fed følelse at kunne sige man er ung iværksætter, og jeg vil også anbefale alle, der overvejer at prøve det, til at gøre det! :)

    Mvh.
    Nikolaj

    VA:F [1.9.11_1134]
    Rating: 5.0/5 (1 vote cast)
    VA:F [1.9.11_1134]
    Rating: 0 (from 0 votes)
  • @Nørbæk
    Spot on mate ;)

    VA:F [1.9.11_1134]
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
    VA:F [1.9.11_1134]
    Rating: 0 (from 0 votes)
  • Hej Nikolaj & Nikolaj!

    Mange tak for jeres kommentarer :)

    Jeg vil ligeledes opfordre alle med drømme om iværksætteri til at tage chancen og springe ud i det. Som Nørbæk siger, så er det en fantastisk følelse, at man har i kroppen, når det endelig er lykkes!

    Mvh Alexander

    VA:F [1.9.11_1134]
    Rating: 5.0/5 (1 vote cast)
    VA:F [1.9.11_1134]
    Rating: 0 (from 0 votes)
  • Simon Mørch siger:

    Godt indlæg :) .

    Til “os” andre;
    Vi er efterhånden ved at være en del unge mellem 14 – 17 år. Skulle vi ikke engang finde ud af at mødes og snakke om vores virksomheder, forslag til forbedringer, succes-historier osv.

    Hvor vi alle kan bringe ‘virkelige’ cases frem (modsat det man gør i skolen) – og lærer af hinanden.

    I øvrigt vil jeg gerne høre hvis nogen – gerne i samme aldersgruppe – har fri/færdig med skolen i sommeren 2011. Der er et større projekt i gang, som sikre dig gode fremtids muligheder, samt de fedeste år i dit liv – sammen med mennesker der også lever for iværksætteri.

    Jeg ser frem til at høre fra jer! ;)

    VA:F [1.9.11_1134]
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
    VA:F [1.9.11_1134]
    Rating: 0 (from 0 votes)
  • Hej Simon,

    Jeg synes det lyder som en rigtig god ide med arrangementer i fremtiden. Kunne være super fedt hvis vi kunne samles og dele erfaringer.

    Jeg vil prøve at se lidt på mulighederne for det :)

    VN:F [1.9.11_1134]
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
    VN:F [1.9.11_1134]
    Rating: 0 (from 0 votes)
  • Hej Simon,

    Det lyder som en rigtig god idé! Det kunne være super fedt, hvis vi alle kunne mødes, så det synes jeg da helt klart, at vi bør kigge nærmere på :)

    Mvh Alexander

    VA:F [1.9.11_1134]
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
    VA:F [1.9.11_1134]
    Rating: 0 (from 0 votes)
  • Mathias Bak siger:

    Hey Alexander
    Fedt blogindlæg, og så er du bare super spot on med denne linje: “Så man skal altså blive iværksætter, hvis man virkelig synes, at det er spændende, og ikke bare fordi det kunne være fedt at fortælle sine venner i byen, at man har sin egen virksomhed ;)

    Mvh
    Mathias Bak, som også er fra Haderslev :-)

    VA:F [1.9.11_1134]
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
    VA:F [1.9.11_1134]
    Rating: 0 (from 0 votes)
  • Lisbeth Kure siger:

    Jeg håber disse arrangementer kan blive gentaget næste år også :)

    VA:F [1.9.11_1134]
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
    VA:F [1.9.11_1134]
    Rating: 0 (from 0 votes)
  • Rasmus Greis siger:

    Spændende læsning – godt gået!

    VA:F [1.9.11_1134]
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
    VA:F [1.9.11_1134]
    Rating: 0 (from 0 votes)
  • Mathias: Mange tak for det! Det er faktisk lidt sjovt, at du nævner den linje, da jeg synes, at man sommetider oplever unge med denne attitude på Amino. Det er i hvert fald en helt forkert måde at se tingene på – og man får aldrig skabt et succesfuldt projekt på denne baggrund ;)
    I øvrigt fedt at du også kommer fra Haderslev :)

    Rasmus: Tusind tak for din kommentar. Det glæder mig, at du kunne lide indlægget!

    Mvh Alexander

    VA:F [1.9.11_1134]
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
    VA:F [1.9.11_1134]
    Rating: 0 (from 0 votes)
  • Simon rohde Nielsen siger:

    Sindsygt flot indlæg, det gav mig lige det der skub jeg skulle bruge. til at få lavet resten af mit første protjek færdig, Det eneste der mangler er at få købt et .dk domæne

    Jeg er selv 13 og synes det fedt det der med at kunne komme til at starte sit eget op, Jeg har fra et par andre iværksætter blogge også fundet ud af at man skal ikke gøre sin alder til en ulempe men en fordel.

    VA:F [1.9.11_1134]
    Rating: 5.0/5 (1 vote cast)
    VA:F [1.9.11_1134]
    Rating: 0 (from 0 votes)
  • [...] Gæsteindlæg del 2 – Kan man være for ung til iværksætteri? (14) [...]

Skriv kommentar HER!