Find din niche
Først og fremmest tak til Kristoffer Hjerrild, for at give mig muligheden for at skrive dette indlæg. Mit navn er Mads Bundgaard. Jeg er 21 år, og partner i XYW. Hos XYW hjælper vi landets virksomheder med at tiltrække unge. Blandt andet igennem vores medier XYW.dk og Elevplads.dk, hvor vi hver dag formidler mere end 500 jobmuligheder til landets unge. Denne blog er henvendt til iværksættere i opstartsfasen, og jeg vil derfor fortælle om det, jeg mener, er vigtigst at overveje når man starter op
Uanset om man tilbyder en service, håndgribelige produkter eller noget helt tredje, så sørg for at finde en niche! Det gør din ”idé” unik og giver dig meget bedre kort på hånden i virksomhedens såkaldte ’babyfase’. Enten bliver du first-mover og dermed har et marked for dig selv, eller også får du dig nogle konkurrenter, der har været vant til at være eneste spiller på markedet – og de bliver nødt til at tage dig seriøst, for i disse økonomiske krisetider har de det sandsynligvis hårdt nok i sig selv. Og din store fordel ligger i at du som ung, initiativrig virksomhed prøver en masse nyt af som det naturligste i verden, hvorimod dine konkurrenter bliver nødt til at ændre vaner og omstille sig for at følge med.
Når du finder din niche behøves du nødvendigvis ikke at gå i gang med den store raketvidenskab: Vi startede XYW.dk, selvom der i forvejen fandtes store jobportaler som dækker hele jobmarkedet og har været der i mange år. Dog savnede vi – og mange andre – et sted hvor man kunne danne sig et overblik over jobmarkedet kun for unge. Det resulterede altså i en jobportal hvor alt er målrettet unge – både job, kommunikation og design. Dengang havde vi ikke de store forudsætninger for at starte lige præcis en jobportal – dog havde vi viljen! Og med den kommer man i mål!
I er altid meget velkomne til at kontakte mig eller mine 2 andre partnere, hvis I har nogle spørgsmål. Held og lykke til jer alle!
Dbh
Mads Bundgaard



BlogEksperten.dk
Facebook
Linkedin
MagentoXperten.dk
Twitter
Youtube
Ganske udmærket indlæg som endnu engang fastslår at det er ekstremt vigtigt at finde et godt niche produkt/service
Mange tak
Og præcis! Det giver en stor fordel helt fra start af, fremfor at starte i et – i forvejen – mættet marked.
[...] SE RESTEN AF MADS BUNDGAARD'S INDLÆG HER [...]