Goddag kære læser, og goddag til dagens blogindlæg. Lige nu sidder/går/står/løber du og læser netop dette indlæg – wow! Men hvad ville et indlæg være uden en præsentation af dens forfatter og emne? Så lad min starte med begyndelsen, om ikke andet, så fordi det er en gammelkendt og vel anvendt skik i det skrevne sprog. Så hvem er jeg?
Jeg hedder Sune Reitz, stud.mag. i Historie ved Københavns Universitet, hvor jeg har begået en bachelorgrad her til sommer, hvorefter kandidaten i samme fag skal påbegyndes til efteråret. Udover dette studie bliver tiden også brugt på at skrive digte.
Hvad tænker du ved ordet ”digte”? De fleste vil straks tænke på enten Tove Ditlevsen, Dan Turéll eller H.C. Andersen, mens man svagt erindrer de dødkedelige analyser man blev tvunget igennem folkeskolen og gymnasiets danskundervisning.
Hvad har digte så med iværksætteri at gøre?
Enhver digter forsøger, at få udbredt sine digte på den ene eller anden måde i et forsøg på at ramme sit publikum. Dette er blevet nemmere med det nye medie – internettet – da man herved kan nå endnu flere mennesker med sine tekster. Digtsamlinger er en af de genre i Danmark som sælger mindst, så det er ikke nemt at få udgivet sine digte hos nogen af de store forlag. Man bør i stedet forsøge nye metoder – vær aktiv! Dette er kodeordet, vent ikke hjemme på at der er nogen som tilfældigvis finder ud af at du skriver digte eller anden form for litteratur.
Jeg har i starten af 2010 være medstifter til poesiforeningen “PLOT – Poetiske Levemænds Obskure Tanker”. I denne lille forening mødes vi en gang om måneden privat og diskuterer, fremfører og kontruktivt kritiserer hverandres lyriske projekter og digte. Dette bliver gjort med henblik på at tvinge de andre og sige selv op på et højere niveau. PLOTs mål er ikke skemalagt, men det er hensigten, at foreningen med tiden skal blive større og komme ud til publikum, eventuelt ved et arrangere et ny open mike-projekt i byen.
Som digter skal man ud og være aktiv. Gå ud i landskabet og læse op for et live publikum. Der findes allerede op til flere open mikes-projekter rundt omkring i landet – en af de bedste efter min mening er Copenhagen Poetry Club styret af Claus Høxbroe. Nu gælder der så at komme frem på scenen og få fremført dine tekster, og så bare blive ved og ved, det kan ikke skade, måske kan du endda få inspiration af andre forfattere og digtere, som også deltager i disse arrangementer. Opsøg desuden små forlag, måske endda i dit nærområde og forhør dig om muligheden for at få udgivet en bog hos netop dem. Den første udgivelse er altid den sværeste, men man kan også benytte sig af nogle af de danske Books-on-demand-forlag.
Ud over open mikes-scenerne, så kan du også lave dig en hjemmeside, hvor du kan ligge nogle smagsprøver ud på dine digte, og brug Facebook og andre communities for at gøre opmærksom på netop dine evner som skribent.
Poesimijøet er let tilgængelig for alle, hvor man både kan opleve nye som gravede digtere, ordene falder let og glider nemt ned med de fadøl, som næsten altid er en del af arrangementerne. Der er altid potentiale for nyt iværksætteri indenfor poesimijøet.
Kan ses og høres ved arrangementet “Poetry Preview” d. 25. maj kl. 20-22, Blågårds Plads 3, København”
3 kommentare
Se evt. også min hjemmeside: sunereitz.dk
Kunne man som digter ik gribe sagen anderledes an? I stedet for bøger osv, så måske få lov til at skrive en spalte til lokalavisen eller til et større typisk piget site?
Det giver både læsere og lille indtægt…
Det kunne man da sagtens!
Jeg har dog ikke selv prøvet den model, hvilket jeg heller ikke kommer til, da jeg er ved at få en aftale på plads angående udgivelse af min debutsamling.
Men prøv da endelige ad i lokalaviser, studieblade og i den dur.
Og bare skriv, skriv, skriv!
/Sune