Den konstante afbrydelse – Den moderne arbejdsplads problem Thumbnail

Den konstante afbrydelse – Den moderne arbejdsplads problem

Når du er iværksætter og vil drive din virksomhed er det vigtigt at du bruger tiden fornuftigt og får det bedste ud af dine egne og dine ansattes ressourcer. Hvis der er en ting, som i den grad er ødelæggende for arbejdseffektiviteten er det den konstante afbrydelse. Du har et begrænset antal arbejdstimer stillet til rådighed hver dag og de skal udnyttes mest optimalt. Desværre er det sådan at langt de fleste i nutidens arbejdsmarked er noget så  ineffektive og en af de helt afgørende årsager er de evige afbrydelser og den manglende tid til fordybelse.

Undersøgelser viser, at det tager ca. 20 minutter før man kommer ned i dyb koncentration om en problemstilling, hvis man arbejder med den. Og det er netop når man har denne fordybelse og forståelse er der opstår plads og mulighed for kreative og innovative tanker, som er helt afgørende for en iværksætter. Desuden skaber det ro til at strukturere tingene bedre, når man kan koncentrer sig om en opgave, i stedet for at skulle forholde sig til alle mulige små opgaver hele tiden.

Det lyder jo alt sammen rigtig godt, vi ved en helt masse om hvordan vi arbejder mest effektivt, men problemet er at vi gør alt andet end hvad det optimale er. Ofte mens man sidder at arbejder tikker der en sms, som skal besvares, andre er på msn, hvor der pludselig kommer en chatbesked, andre bliver afbrudt af en kollega, person eller lignende som bare lige har et hurtigt spørgsmål, nogle har deres mail åben så de kan se hvornår en ny email tikker ind, nogle gange får man et telefonopkald, osv. Listen kunne blive ved, pointen er at man på nutidens arbejdsplads konstant bliver afbrudt af småting og hver gang man er blevet afbrudt skal man igen bruge 20 minutter på igen at komme tilbage i fuld koncentration. Desuden følger der ofte med beskeden også en forventning om at man straks forholder sig til problemstillingen og forlader det man arbejder med lige i dette øjeblik. Som iværksætter er man heldigvis privilegeret ved at man normalt ikke er på en arbejdsplads, hvor folk i tide og utide kan komme hen til ens kontor og afbryde en. På trods af dette er det desværre sådan at langt de fleste mennesker lader sig forstyrre i en sådan grad at det hæmmer deres effektivitet. Prøv at tænk dig om, hvor tit er det egentlig at du lader dig selv arbejder i fred i bare 20 minutter uden en af de utallige afbrydelser?

Derfor er det vigtigt at du i din virksomhed er opmærksom på at skabe en sund kultur, hvor det ikke bare er ok at afbryde hinanden konstant og komme med små  opgaver og forespørgsler. En sund arbejdsplads er kendetegnet ved at man samler beskederne i større enheder i stedet for løbende små  afbrydelser. Det skal også være ok at lukke døren, slukke sin telefon og ikke tjekke sin mail hver time. Den værste opfindelse i morderne tid er nok de åbner kontorlandskaber, som i den grad invitere til afbrydelse. Med andre ord, giv plads og tid til fordybelse. Utallige folk i dette samfund lider af stress og udbrændthed, dette kan i høj grad forklares med at man ikke giver folk den tid og ro de skal om at løse deres opgaver. For din egen skyld er det vigtigt at du ikke ender med at bliver alt for stresset og mister overblikket over alle din projekter. Det kan godt være at dine kunder ikke kan få fat i dig hele tiden, hvis du kræver at have tidsperioder med fordybelse. Til gengæld vil jeg garantere at når de endelig snakker med dig vil de få en langt bedre service og mere oplagt partner. Derfor giv tid, til fordybelse, både for din egen og dine kunders skyld.

- Skrevet af Christian Hjerrild

VN:F [1.9.11_1134]
Rating: 9.0/10 (3 votes cast)
VN:F [1.9.11_1134]
Rating: +1 (from 1 vote)
Den konstante afbrydelse - Den moderne arbejdsplads problem, 9.0 out of 10 based on 3 ratings
Udgivet af
Kristoffer Hjerrild

Om forfatter

har skrevet 428 indlæg på Kristoffer Hjerrild.

Jeg arbejder til dagligt med MagentoXperten.dk, hvor jeg laver professionelle Magento Shops. Derudover arbejder jeg med Selvbruner-Shop.dk som sælger selvbruner produkter.

Besøg forfatters hjemmeside   ·   Se flere artikler af

Kommentare

6 Kommentarer til "Den konstante afbrydelse – Den moderne arbejdsplads problem"

  • Super godt indlæg som jeg ikke kan være mere enig i! Emnet har været op før og det understreger endnu en gang at alle de moderne medier i mange sammenhænge skader mere ende gavner :(

    Væk med telefonen, kontorfælleskab og msn!

    VN:F [1.9.11_1134]
    Rating: 5.0/5 (1 vote cast)
    VN:F [1.9.11_1134]
    Rating: +1 (from 1 vote)
  • Handy-PC siger:

    Jeg synes at argumentet om at man bruger 20 minutter på at blive fordybet i en given problemstilling når man også hører at vi maksimalt kan koncentrere os om en given problemstilling i maks 20 minutter.

    Dog er jeg enig i at de konstante afbrydelser er en udfordring som man bør håndtere i dag i stedet for i morgen.

    Dvs. man fx kan lave sine egne regler om maks at tjekke e-mail to gange dagligt, have sin tlf slukket i et vis tidsinterval, etc.

    Evt. en regel på arbejdspladsen om at alle forespørgsler skal laves via e-mail medmindre det er helt ekstraordinært og rent faktisk haster (hvilket det sjældent gør)

    VA:F [1.9.11_1134]
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
    VA:F [1.9.11_1134]
    Rating: 0 (from 0 votes)
  • Christian siger:

    Til Handy-PC

    Tak for rigtig god respons og input til debatten. Jeg er helt enig med dig i at undersøgelser viser at man mister koncentrationen efter 20 minutter, men disse undersøgelser er altså primært baseret på undervisningssituationer. Meget forskning viser med al tydelighed at en elev mister sin koncentration i løbet af 20 minutter medmindre der kommer en pause eller man bliver aktiveret på en eller anden måde.

    Der er dog en væsentlig forskel på at modtage undervisning som studerende og selv arbejde med en problemstilling. Forskellen er at man netop er konstant aktiveret når man arbejder med en problemstilling og derfor ryger koncentrationen ikke naturligt når man arbejder på at løse en opgave. Faktisk er den eneste årsag til at man mister koncentrationen når man er fordybet i en opgave er netop at man bliver afbrudt af noget eller nogen. Fordi det er naturligt at man bliver koncentreret når man er aktiveret, hvilket også er årsagen til at elevaktiveret undervisng er det helt store indenfor undervisning.

    Faktisk er det sådan at det at kunne arbejde i fred og ro rent faktisk lever op til alle moderne pædagogiske forsknings krav til indlæring og produktivitet. Så syntes faktisk blot min argument bliver yderligere styrket ved at inddrage argumentet om at undervisining uden elevaktiering får folk til at miste koncentrationen. Hvorfor ikke udnytte denne viden i forhold til at vi rent faktisk har arbejdsforhold, som lever op til disse vilkår hvor man konstant er aktiveret og dermed koncentreret.

    Tak for et godt indlæg fra din side, som gav mig mulighed for at præcisere mit argument.

    /Christian

    VA:F [1.9.11_1134]
    Rating: 5.0/5 (1 vote cast)
    VA:F [1.9.11_1134]
    Rating: 0 (from 0 votes)
  • Rune Jensen siger:

    Rigtig godt indlæg. Det gjorde mig, besynderligt nok, i godt humør, for det er præcis den form for moderne kontorkultur jeg støder på når jeg er ude ved kunder, og det bringer altid et lille smil frem på læben, når jeg ser hvordan medarbejderne bliver hindret i at fokusere på en enkelt opgave ad gangen, og yde deres absolut bedste. :)

    Det er ærgeligt, men alligevel en anelse morsomt. Som iværksættere, har vi jo den fordel, at vi kan forebygge en sådan kontorkultur, ved ganske enkelt at holde virksomhedsstrukturen så enkel som vi nu kan.

    Super indlæg – Keep it up!

    VN:F [1.9.11_1134]
    Rating: 5.0/5 (1 vote cast)
    VN:F [1.9.11_1134]
    Rating: +1 (from 1 vote)
  • morten siger:

    Hvor lyder det dog bekendt hahaha
    Internettet og mobil telefonen har gjort kommunikationen hurtig og effektiv, men de har ligeledes tilført, at man skal tage stilling til alting her og nu…
    Førhen var et svar imorgen okay, i nutidens verden skulle man helst have svaret igår!

    VA:F [1.9.11_1134]
    Rating: 5.0/5 (1 vote cast)
    VA:F [1.9.11_1134]
    Rating: +1 (from 1 vote)

Skriv kommentar HER!