Gæsteindlæg – Bliv social iværksætter og få succes

Indsamlingsshows, raslebøsser og reklamekampagner med nødlidende afrikanske børn, dukker ofte frem på nethinden, når medierne henleder ens tanker på at give folk i udsatte områder en udstrakt hånd. – Men er det nok blot at donere en skilling? Her ses en række eksempler fra USA på, hvor aktiv involvering kan være en nødvendighed.

Fra fjernsyn og flyvemaskinens spæde vindue synes ”The Big Apple” aka. New York, at stå som en storslået by med farverige lyskilder, massevis af gule taxaer og glamour i store doser. Nakkehårene begynder dog hurtigt at rejse sig efter indkvartering på kummerligt hostel i det sydøstlige Manhatten. Rotter går her hvileløst om benene på en, mens regnvandet med jævne mellemrum drypper igennem taget og ned i ens kabine. På spadseretur i metropolen ses de sociale skel kraftigt.

Wall Street og 5th Avenue står som symboler på velstand og overklasse, mens en helt almindelig tur i Central Park og andre grønne områder giver indtryk af, at man er i to forskellige verdener. For at få tiden til at gå ses her fire hjemløse kastende med en frisbee, mens øl-reservoiret passes på af deres ligesindede venner. Pludselig høres et bump bag mig, og en hjemløs har kastet sig over en nærtliggende hæk. Han ligger nu og sover sin rus ud en halv meters penge fra mig. Han er helt væk. Jeg kan ikke undgå at kigge med undren på de hjemløse, samt denne usoignerede, 40-årige spritter og tænke: ”Hvordan kan det gå så galt?

Racisme

Et stort problem i USA er racisme, men betydningen af dette ord forstås først, når man i egen høje person har mærket det helt inde på livet. En tur til Harlem satte en masse tanker i gang. Jeg måtte sande, at ikke nok med New York ligner Grand Theft Auto-udgaven, men at det derudover er en skræmmende lighed. En tur på jazz-klub i bydelen endte med en forfølgelse fra en række kvinder, som åbenbart mente min hudfarve gjorde mig uegnet til at færdes rundt i ”deres” kvarter. Skælsord som ”faggot” var sammen med andre udtalelser om at ”skride hjem”, umulige at overhøre, da de blev råbt mig ind i hovedet, mens jeg forsøgte at flygte væk. Politibetjente fra N.Y.P.D. blev sågar indblandet efter lidt tid og fik løjerne standset.

At være en minoritet

Mit besøg skete under Barrack Obamas valgkampagne i 2008. Ved en høring på Medgar Evers College i Brooklyn, var en række folk fra Obamas team fremmødt for at høre indvendinger om lokale forhold og behov, som derefter ville blive behandlet. Dette college var for afroamerikanere, og jeg fik med besøget og episoden i Harlem, en endnu større forståelse for, hvordan det var at være en minoritet.

Immigranter, fagforeningsproblematik og New Orleans

Mødet med en mexikansk flygtning satte også sine spor. Han var i 40’erne og var for 20 år siden flygtet via kloakker gennem grænsen til USA. Han var på trods af sit lange ophold i landet, stadig ikke helt integreret i samfundet. Som så mange arbejdspladser i ”frihedens land”, var det ikke lovligt at have en fagforening på hans arbejdsplads, som varetog de arbejdenes interesser.

Derfor søgte han om hjælp til at protestere mod virksomheden. Det samme billede tegnede sig for Star Bucks, men hvor Star Bucks Workers Union endnu var i sin spæde start. En række ansatte bebuede, hvordan deres kamp mod systemet syntes umådelig lang og kringlet. I New Orleans fungerede jeg som frivillig ved Common Ground Relief, stiftet af Malik Rahim fra det nærtliggende Algiers. Se evt. commongroundrelief.org. – Det er en frivillig organisation, som varetager en del af genopbygningen efter orkanen Katrina og de efterfølgende oversvømmelser i The Lower 9th Ward.

Selv tre år efter katastrofen var ødelæggelserne fra katastrofen stadig massive. Malik Rahim var og er stadig et eksempel på, hvordan man kan deltage uden at være en offentlig instans. I byen var det desuden skræmmende, at man ikke kunne gå ud om aftenen uden frygt for at blive slået ned. Andre sociale projekter kunne være med til at bekæmpe kriminalitetsraten.

Hvad kan man gøre?

En opfording skal lyde til at blive social iværsætter i udlandet. Om end ikke andet, så besøge landet og skifte glamourbrillerne ud med en mere skæv tilgang. Find inspiration, lige som jeg, ved at stifte bekendtskab med immigranter, deltage i Common Ground Relief, se de hjemløse i parkerne og få en lærerig tur, som også kan resultere i inspiration til projekter i Danmark. På trods af, at disse eksempler er taget fra USA, er der stadig en del man kan gøre som dansker.

Sociale projekter som Common Ground Relief, sørgede for international arbejdskraft til at genopbygge det hårdramte område, men også til at skabe håb for de tilbageværende familier om en bedre fremtid. En anden kilde til inspiration er organisationen Witness.org, som holder til i New York. Her støttes folk på tværs af lande og kulturer i fotografisk at dokumentere uretfærdighed og vise, hvordan tingene reelt hænger sammen. Jeg kan kunne anbefale at se USA fra ”den anden side” og være aktiv. Der er specielt brug for sociale projekter i relation til unge, kriminelle, immigranter og ikke mindst hjemløse.